I “The Difference Times Makes” viser syv anerkendte samtidskunstnere, Hanne Schmidt, Marck Fink, Maria Engholm, Naja Duarte, Noah Norrid, Taegan Treichel og Tune Andersen, nye og ældre værker, der kredser om emner som tid, erindring, forandring og rum.
Kunstnerne arbejder med forskellige teknikker, der spænder fra oliemaleri over akvarel og collage til fotografi – og ofte i kombination.
Naturen og omgivelserne spiller en væsentlig rolle i værkerne, og der trækkes tråde til mytiske fortællinger, århundredgamle teknikker og fortidige livsspor.
På sin vis står tiden stille i udstillingen, men med sin insisteren på det erfarede og oplevede tager tiden os med på en lille magisk og mystisk rejse.
Skælskør Kunstforening er støttet af Slagelse Kommune.
Udstillingen vises i perioden 27. sept. – 26. okt 2025
Skælskør Kunstforening / Magasinet, Strandgade 14, 4230 Skælskør





